EASYBLOG

  • Hjem
    Hjem Det er her du kan finde alle blogindlæggene fra hele siden.
  • Kategorier
    Kategorier Viser en liste af kategorier fra bloggen.
  • Tags
    Tags Viser en liste af tags som er blevet brugt i bloggen.
  • Bloggere
    Bloggere Søg efter din favorit blogger på denne hjemmeside.
  • Bloggrupper
    Bloggrupper Find din favorit bloggruppe her.
  • Log ind
    Login Login form

Min første tid som uv-jæger

Skrevet af - i Konkurrence - Trygon
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 8274
  • 0 Kommentarer
  • Tilmeld indlæg
  • Udskriv

Af: Jens Bald

 

Så var det fredag, fleks saldoen på jobbet tillod at jeg tog fri - men desværre endte dagen med frisk vestlig til sydvestlig vind. Og jeg havde været på Reersø og set såvel Multe som havørred så jeg ville bare tilbage. Da jeg havde afleveret nøgler i skolen gik det med maks hastighed imod Reersø, og som jeg nærmede mig fik jeg bildt mig selv ind at det med vinden ikke ville være noget problem.


Parkerede og valgte at tage kaffen og en sandwich med og lige sondere terrænet inden jeg hoppede i vandet. Men vinden var meget frisk, bølgerne var lidt over ½m og det vand der et par dage inden havde været krystalklart var nu snavset grumset.....jeg havde nu en fridag som jeg frygtede ville være helt spildt - men jeg havde nær studeret vinden og vidste at det eneste vindstille sted ville være på nordsiden af sjællands odde - mere end en times kørsel oven i de fem kvarter jeg allerede havde kørt. Så gik det nordpå og der er sørme smukt  omkring Nykøbing Sjælland, men det var ligesom ikke derfor jeg havde taget fri en hel dag. Da jeg kom nordpå havde jeg udset mit en lille klint midt på nordsiden, men da jeg fra vejen kunne se vand blev jeg som en hund efter en kastet pind - jeg måtte bare i vandet og det skulle være NU!

Parkere bilen, smide tøjet og gå i gang med at skifte samt få alt med til dagen -midt i det hele kommer en af grund ejerene kørende og bemærker venligt at naboen plejer at parkere der hvor jeg har parkeret...lignede mest en fællesareal, men der var åbenbart vundet parkeringshævd på området så jeg agerede venligt og spurgte til alternativ parkering. Fik flyttet bilen iført dragt og gik tilbage til min bøje og harpun, ned til vandet, på med fødder, sidde ned og få handsker på samt spænde harpunen. Sad så lige lidt og så at der var totalt havblik, men en stærk vind fra land som trak super meget i min flåde.


Lagde mig ned på maven og mens jeg lå og overvejede på hvilken dybde Multer mon befinder sig midt på dagen, så kom der en af dem sejlende lige ind imod mig!

Har en gang skudt to multer tidligt på foråret - som viste sig at være rimter og ikke multer. Men denne gang tænkte jeg ikke men skød pr instinkt inden den nående at reagere på min tilstedeværelse. Klonk! lige gennem kroppen bag hovedet, slipper harpunen for at gribe fisken. Alle skriver at multen er som en HØ og kan rive spyddet gennem kroppen på sig selv for at komme væk. Men mens jeg bevæger mig imod den tænker jeg hele tiden på de to rimter jeg tog for multer, er det nu det samme, har jeg så endnu en gang skudt en skidtfisk.....griber hårdt om den for at sikre mig at den ikke stikker af ---og finder ud af gennem den stikkende følelse i hænderne at den er god nok...det er kun multer der har rygfinner der stikker sådan!

Får trukket i gællerne så halsåren rives over og den bløder i vandet, og trækker så endnu en gang så jeg kan mærke at nakken på den knækker... Er så tændt på at den ikke må blive væk at jeg også skærer nakken over på den førend jeg trækker den på stringeren.

Mindre end 5 minutter senere, mens pulsen stadig kører over den første fangst, er der en mere. Denne gang afventer jeg at den svømmer forbi en plante så den bringer sig ind lige foran mig og jeg kan placere skuddet helt præcist bag hovedet. Op til den, brække nakken bagover og endnu en fisk på stringeren.

Nu er jeg så benovet over fangsten at det føles som grådigt at forvente flere fisk så jeg svømmer ud af for at komme ud til nogle af de flade hvis de er der. Men efter at have svømmet 500-600 meter ud er bunde konstant 4M nede og der er så mange sten på bunden af de flade ikke kan gemme sig nogen steder og dermed er der heller ikke nogen.

Da jeg vil ind mærker jeg så hvor meget det blæser, for selvom der ikke er nogen strøm skal der arbejdes for at komme ind til kysten igen. Der er nu gået 1½ time fra jeg fangede den sidste Multe og jeg har fået blod på tanden igen - jeg elsker fisk og vi skal have gæster så hvorfor ikke se om jeg kan fange til alle gæsterne...?

Jeg kommer til klinten hvor bølgerne brager inde fra den sydvestlige vind så her er vandet meget grumset med masser af tang og ca 1½M sigt. Lægger mig på en sten for at se situationen an - og så er der en skygge lige uden for rækkevidde! En multe mere!!! Jeg eftersætter men må hurtigt give op, det er så grumset at jeg skal være så tæt på for at se den at jeg skræmmer den væk. Jeg svømmer tilbage til stenen og lægger mig, og inden der er gået 5 minutter kommer der en stor flot multe svømmende...jeg sigter, skyder og rammer - men på grund af den dårlige sigt er de lige i yderkanten af min rækkevidde så spyddet rammer den men går ikke igennem.U"=%)#=/¤/Bander og svovler, leder efter den samtidig med at jeg skal lade og undgå at bølgerne banker mig ind i stenene.


Har totalt dårlig samvittighed over at jeg måske har anskudt den uden at fange den, men må også indse at jeg intet kan gøre for at finde den i det oprørte vand.

Kravler tilbage til min sten og ligger lidt og tænker over det med afstanden og den anskudt fisk - og så kommer der en svømmende igen! Denne gang har jeg bemærket afstanden til de forskellige sten så jeg er sikker på at den er i skudafstand - og rammer den rent bag hovedet. Får den fanget ind, knækker nakken på den og ser på den - og opdager at det er den jeg anskød tidligere!

Den har et helt tydeligt mærke fra der hvor jeg ramte den første gang, huden er lige perforeret uden at der er et dybt mærke. Hvorfor pokker kommer den tilbage for at undersøge hvad der ramte det? Det var mit held at den var så nysgerrige, men dens uheld at jeg stadig ventede på den.

Nede i vandet igen går der ikke lang tid førend min vente teknik bærer frugt - endnu en Multe ender på stringeren og da jeg endnu en gang dykker ned bliver jeg så overrasket over at der står dagens største multe og glor på mig at jeg glemmer at skyde - og så er den væk.

Men så tænker jeg også at nu har jeg haft en super dag, og den sidst fik lov til at slippe væk, så der også er noget til den næste der hopper i vandet deroppe. Og nu kan jeg med fire multer vist sige at min mødom er taget og jeg kan byde på multe til gæsterne på søndag. Og vægten var fra 2½ til 3½ kg - samt en enkelt rødspætte jeg mødte på vejen tilbage til udgangspunktet.

 

b2ap3_thumbnail_multe-bald.jpg

Kommentarer

  • Du skal være logget ind på siden, for at kunne kommentere

Nyhedsbrev fra Havfisk.dk