EASYBLOG
Glæden ved at hjælpe andre
- Skriftstørrelse: Størrere Mindre
- Visninger: 8665
- 0 Kommentarer
- Tilmeld indlæg
- Udskriv
- Bogmærk
Af: Martin Pedersen
Jeg vil gerne berette om en tur eller rettere to ture jeg havde for ca. 4år siden hvor jeg introducerede UV-jagten for min kammeratRasmus. Jeg husker dem næsten som var det i går, og det kan til stadighed bringe smil på læben.
Det hele starter egentlig i atletikklubben som vi begge er tilknyttetsportsligt, men på daværende tidspunkt også i arbejdsøjemed. Jeg og min Normalt faste dykkermakker Anders der tilfældigvis varRasmus´s massør/fysioterapeut havde gennem et stykke tid fortalt Rasmus stolpe op og stolpe ned om undervandsjagtens vidunderlige univers og nu var tiden kommet hvor det skulle prøves. En sommer søndag lånte han min gamle 5mm dragt og min 90ér harpun han mens jeg lånte en 60’er af Anders. Det vigtigste var jo at Rasmus kunne skyde hvad vi nu kom i nærheden af. Turen gik til Korsør , Storebælt var spejlblankt og solen stod højt, det skulle nok blive en fin tur. Aftalen var at Anders kørte sit eget løb, mens Rasmus og jeg holdt os ved hinanden, i hvert fald til at begynde med. Efter lidt afbalancering af Rasmus svømmer vi nu roligt langs stenene ved lystbådehavnen, der er intet at se, men da vi skal krydse indløbettil havnen ser jeg på 2,5-3m vand en rigtig fin skrubbe. Jeg peger på den, Rasmus ser ingen ting. Jeg peger igen, han ser den og nikker genkendende til mig, han fatter det ikke. Nu peger jeg meget insisterende og manden fatte det stadig ikke men nikker bare lige så insisterende, som om han siger jeg har set den. Jeg løfter hovedet fri af vandet og råber ” jamen så skyd den da for fanden”. Rasmus bliver helt forfjamsket, men får dykket ned og skudt sin første fisk, manden er glad meget glad. Han havde troet jeg bare viste ham en død fisk…!
Vi svømmer videre langs stenene, vi ser nogle mindre ørreder ude i periferien ikke noget vi kan komme på skudhold af. Rasmus falder lidt bagud og jeg spørger om han er ok, han forsikrer mig om alt er ok, han får blot hele tide vand i masken. ”Skal jeg hjælpe med at indstille den” spørger jeg, ”Nej Nej, den sidder fint, det er bare fordi jeg ikke kan lade være med at smile” svarer han, så får jeg også næsten vand i maskenJ. Vi bliver enige om at vi svømmer lidt videre hver for sig. Jeg ser en del multer men med en 60’er harpun skal det virkelig være på klods hold. Jeg får chancen, en multe kommer ud fra stenene, det er en regulær henrettelse lige i hovedet men spydet går ikke igennem og jeg må være hurtig for at få kontrol med fisken inden den river sig af, det lykkedes. Dagen ender med en multe og 3 flade til mig, Anders får 5 flade og to multer, mens dagens gladeste mand får 4 flade.
Tirsdagen efter står vi hos Søren i sportsbutikken.dk og køber hele baduljen til Rasmus. Dragten passede desværre ikke helt så der gik et par dage inden vi kom i vandet igen da den lige skulle byttes.
Turen gik i gen til Korsør til et af minefavorit multe spots hvor jeg næsten kunne være sikker på at give Rasmus muligheden for at komme på skudhold af en multe. Vi kom i vandet og svømmede roligt af sted og da vi nærmede os spottet tog vi lige en briefing. ”rundt om hjørnet ca. 5m frem og ind til stenene så vil jeg næsten garantere vi ser multer” fortæller jeg, det holder stik. 5meter efter hjørnet kommer to fine multer glidende og han placerer spydet i den ene, der går helt grassat. Han hujer og hejer og glemmer nærmest alt omkring ham, så jeg må lige minde ham om at få fisken under kontrol og aflivet.
Så vidt jeg husker fik jeg selv to multer med hjem, men det betød egentlig ikke noget i forhold til den jubel og glæde jeg havde været med til at bringe.
Martin Bartholin Pedersen
Ps. Kan desværre ikke finde billedet af den overlykkelige uv-jæger.
Kommentarer
-
Du skal være logget ind på siden, for at kunne kommentere