Det korte svar er, at det altid er den individuelle pasform, som er den absolut vigtigste parameter. Prøv produkterne og lyt mindre til anbefalinger.

Dette råd har størst betydning for valg af:

- Våddragt

- Handsker

- Sokker

- Maske

- Finner

Selvfølgelig er der kvalitetsforskelle på materialevalg og udformning, som kan have væsentlig betydning for produktes anvendelse. Men hvis vandet f.eks. strømmer ind i dragten, handsker og sokkerne, fordi pasformen er dårlig til dig, er det uden betydning at der er brugt den bedste neopren til formålet. Vandudskiftningen vil afkøle med det samme og være kilden til det største varmetab.

Masken skal side tæt og ikke klemme. En maske som ikke passer, vil give en tilbagevendende dårlig oplevelse i vandet.

Fodlommerne på finnerne skal passe din fod, og skal derfor prøves sammen med de sokker, og ikke mindst den tykkelse på sokker som du vælger. Fodlommerne må absolut ikke klemme. Så prøv nogle forskellige fodlommer, så du finder dem som passer dig bedst. Valget af finneblad kan dog nogle gange begrænse udvalget af fodlommer. Så forhør dig hos en kvalificeret forhandler, hvilke muligheder de enkelte fodlommer har for montering af finneblade og hvad der passer bedst til dit behov.

Konklusionen er derfor, at det er vigtigt at du prøver inden du beslutter dig. Hvad der rigtige for den ene, kan være et dårligt valg for en anden. Derfor bør man i mindre grad lytte til anbefalinger fra andre, men selv prøve produkterne hos nogen der kan tilbyde kvalificeret hjælp og kan forklare produkternes forskelle. Find derfor et sted som har et passende udvalg, så du kan prøve lidt forskelligt, og bestem ud fra mulighederne hvad der passer dig bedst.

Produkter hvor de tekniske egenskaber og materialekvaliteter har større betydning end pasform, kan kvalificerede anbefalinger være nyttige, til at begrænse det store udvalg der er på marked. Det kunne f.eks. være:

- Bøjer

- Harpuner

- Blybælter

- Vægtveste

- Bøjeliner

- Lygter

- Knive

- ect.

Da den individuelle pasform har mindre betydning for disse produkter, og hvor behovet for individuel tilpasning oftest er lettere at ændre efterfølgende.

Det kunne være tilpasning af håndtaget på harpunen. Afbalanceringen af harpunen.

Rigning af bøje/flåde, både når den bruges i vandet og når man transporterer den på land. Afvejning og vægtfordeling. Montering af line fra bøjen, så du har færrest gener.

 

Håber det afklarede nogle af de svære valg man har som ny undervandsjæger.

Artiklen er skrevet af Søren Neubert ejer af Sportsbutikken.dk