Kendetegn

Ørreden har et rød-violet bånd langs sidelinien, som har givet fisken sit navn. Regnbueørreden har den lille karakteristiske fedtfinne, der findes på oversiden tæt på halefinnen. Den har sorte pletter over det meste af kroppen inklusive ryg, fedt- og halefinner. Den har en kort krop med et lille hoved og en mundspalte, der når så langt bagud som øjets bageste rand. Siderne er sølvskinnende med mørkere ryg og sølvhvid bug. Farven på sidelinien er kraftigst i gydeperioden. Ved længere tids ophold i saltvand bliver den sølvblank og kaldes "steelhead". Regnbueørreden bliver op til 80-90 cm.

Levested og føde

Denne populære dambrugsfisk stammer oprindeligt fra Nordamerikas vestkyst og Nordøstasien. Den er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men på grund af undslupne dambrugsfisk og organiseret udsætning kan den træffes over det meste af verden.

 

Regnbueørreden lever primært af småfisk, tanglopper, snegle, igler, fluer, græshopper, biller, små krebsdyr og insektlarver. I forhold til andre slags ørreder er regnbueørreden ret hårdfør. I sine oprindelige leveområder findes både stationære stammer og vandrefisk, der søger ud i havet. Ved 1-2-års-alderen bliver hannen kønsmoden, mens hunnen først bliver det et år senere.

Sæson

Sæson hele året. Spisekvaliteten topper i månederne august-september.

Dissektionsdug til fisk.

Lav et sjovt og lærerigt projekt med børn – det eneste du skal bruge er en. Kan købes hos sportsbutikken.dk. Her!


Dugen er lavet i holdbart plastmateriale, så du kan skære i fisken direkte på dugen og nemt gøre dugen ren bagefter.

Illustrationerne på dugen gør det nemt at bestemme fiskens organer.

Dissektionsdugen kan bruges igen og igen.
Produktdetaljer:
Materiale: Plast
Størrelse: 60 x 75 cm