Hjemmelavet fiskefars er faktisk ganske nem at fremstille, og det vigtigste er friske råvarer.

Farsen laves af friskhakket torsk og kuller, og røres med salt, æg, hvedemel og mælk.

700 gram hakket fiskekød af torsk og kuller
2 teskefulde salt
En halv teskefuld hvid peber
2 æg
2 spiskefulde hvedemel
1 deciliter mælk

Laver du fiskefrikadellerne, så er her opskriften:

Kom det hakkede fiskekød op i en skål, og rør det godt sammen med salt.

Rør derefter æg ud i farsen, og kom også hvid peber i.

Tilsæt så hvedemel og rør til sidst mælken ud i farsen. Hvis du synes den er for tynd, kan du tilsætte en smule mere mel. Men målene her plejer at passe.

Stil så skålen med fiskefarsen på køl i mindst 30 minutter.

Varm en pande godt op med smør og olie, og form fiskefrikadellerne med en spiseske i hånden.

Opskriften her giver cirka 12 fiskefrikadeller.

Steg fiskefrikadellerne cirka fem minutter på hver side ved en god varme, men vend dem ikke for tidligt.

 

OBS:

1) Der skal kun bruges ren filet.

2) Frisk fisk skal lugte af hav og ikke af havn. Det er godt at kende.

3) SERVER FISKEFRIKADELLER MED hjemmelavet remoulade