Luksus ret til 2 personer.
Ingredienser
- 1 hummer, gerne selvfanget.
- 100 g. saltet smør
- ¼ tsk. chipotle eller røget paprika
- 2 spsk. frisk hakket estragon
- 1 spsk. frisk hakket bronzefennikel
- 2 spsk. frisk hakket dild
- Skallen fra en revet citron
- 1 fed presset hvidløg
- Peber
- Olivenolie
Børnevenlig udgave af: Krydder/Urte smør
250 g smør
En håndfuld krydderurter (kan være enten persille, estragon og citrontimian)
Hak et stort bundt krydderurter, pisk det sammen med blødt smør, og smag til med citronsaft.
Fremgangsmåde
- Tag smørret ud af køleskabet 30 minutter inden det skal blandes med de øvrige ingredienser.
- Kom smør, urter, revet citronskal og 1 fed hvidløg i en skål, og bland det sammen.
- Smag til peber.
- Kom smørret på et stykke husholdningsfilm og rul det til den rulle.
- Kom urtesmørret i fryseren.
- Læg hummeren på ryggen, og flæk den med en stor kniv, evt. kokkekniv.
- Tænd op i grillen.
- Hummeren kan også tilberedes i ovnen under grillen. Være dog obs. på den skal have knap så lang tid som i en almindelig gril.
- Smør hummeren på alle sider med olien.
- Grill først hummeren med kødsiden nedad i 30 sekunder, hvorefter den vendes.
- Kom flere store stykker kryddersmør på kødsiden, og grill den færdig i maksimum 5 minutter.
- Server hummeren som passer til to personer med lidt brød til.