Udskriv

 

Let ørredsushi med porre

Fisken skæres i fileter, helt uden ben. Fileterne  skæres dernæst først på langs, og bagefter på tværs, så selve fisken bliver ternet ud. Man bestemmer selv hvor fine ens tern skal være, men hakker man det for fint, forsvinder noget af den gode struktur fra den friske fisk.

Dernæst tages en porre og skæres i fine tern. Start med at halvér porren, og skær den i lange fine strimler, dernæst vendes porren og skæres på tværs, så hvert porrestykke er meget småt.

Fisk og porre blandes, og der tilsættes lidt hvid peber og en smule neutral olie, som sesam-olie. Har man chili-olie kan et par dråber også tilsættes sushien.

Selve sushien samles og spises med pinde, og dyppes i soya, ligesom man ellers indtager sushi.

Tilberedningen tager 10 minutter, og selve retten er delikat og frisk.

 

Hvad med at bruge din fangst til Sushi?

Generelt om tilberedning af sushi

Sushi er rå fisk, og efterhånden temmelig udbredt i Danmark. Hvis man åbner en sushi-restaurant er det lovkrav om, at fisk skal være nedfrosset i minimum 24 timer ved -20°C. Dette er for at slå eventuelle parasitter ihjel. Parasitterne er ikke synderlig udbredt, og florere primært ved vildlaks og sild. Nedfrysning er naturligvis valgfrit, men anbefales - selvom tanken om at lande en havørred, og skære den op og servere den på kysten som frokost er flatterende.

Sushibutik.dk sælger alt til hjemmelavet Sushi. Her kan du købe ris, tang, wasabi, soya m.m.

Du kan også købe lækre spisesæt, værktøjer og begynder sushikurser.