Storebælt: Hele Storebælt er der godt til fladfisk. Torsk er bedst omkring Korsør – og generelt er der få torsk nord for Storebæltsbroen. Der er ofte blevet afholdt konkurrencer syd for Korsør ved Klarskov og Lindeskov Flak.

Jagtområdet er godt rundt om hele Sprogø, vindmøllerne nord for øen, bropillerne, ankerblokken og ud til første pylon mod Sjælland, samt bropillerne mod Fyn.

Der skulle være gode muligheder for både torsk, multer, havørreder og div. fladfisk - f.eks. områderne langs stenmolerne hvor der kan findes torsk i hulerne på bare et par meters dybde.

Storebæltsbroen, især er østbroens piller gode. Husk lygte til alle hulerne. Husk også at søge tilladelse til at dykke ved broen.