Artikel skrevet af Søren Neubert

Hvordan fanger jeg fisk om natten? Dette spørgsmål stillede Søren Ebdrup sig selv i sommeren af 2019 efter at have undersøgt marked. ”Jeg opfandt fiskelassoen for der var et behov for den. Jeg holder selv meget af natjagten og med det kommende forbud ville jeg ærgre mig over at det ikke længere var muligt med de meditative ture ud i natten, så derfor tog jeg udfordringen op”.

Søren Ebdrup fik som en af de første i Danmark ideen til, hvad man bedst kan karakterisere som en omvendt harpun. Hvor man fremfor for at sende et spyd efter fisken, bruger elastikkernes kraft til at spænde en løkke omkring fisken, så fisken bliver holdt fast.

Sparring og ideudveksling i udviklingsprocessen har været meget konstruktiv og der har været stor positiv interesse fra mange sider. Sportsbutikken.dk har leveret løsdele og løsningsforslag ud fra indsigt i bedste materialer og eksisterende enkeltdele til formålet. Fiskelassoen har været i hænderne på flere undervandsjægere undervejs i udviklingsprocessen. Så der er løbende kommet forslag til forbedringer som så er implementeret i designet” og input fra det førsteklasses levende undervandsjagtsmiljø er supergivende vurdere Søren Ebdrup.

Fiskelassonen er opbygget med et hoved hvor en løkke går igennem. Løkken er koblet op til en line, som løber inde i carbon røret, og rundt til triggermekanismen. Det er triggermekanismen, der holder elastikker udstrakt og på plads med en trigger indsats.

Når man så har listet løkken hen over fisken, trykker man på triggeren, hvilket får elastikkerne til at trækker sig sammen, og strammer løkken rundt om fisken.

Kræver det speciel jagtteknik?

I forhold til den teknik der anvendes til jagt med harpun, så er jagtteknik som ”fiske cowboy” dejligt udfordrende. ”Man skal følge fisken, lære fiskens bevægelse at kende i endnu højere grad end ved jagt med harpunen. Og så skal man være stille!”: beskrives det af Søren med et glimt i øjet.

Trods dette er hornfisk, sild, sej, torsk, aborre og også ørred med succes indfanget. ”Jeg vil tro sej er den sværeste, det er oftest den der er mest "varsom" hvis man kan sige det sådan...”. Men videre siger Søren til spørgsmål om størst og mindste fangst indtil videre: ”Jeg tog en sild som nok er den mindste fisk, jeg har taget en ørred på 3 kg og en torsk på 4 kg”.

 

Fremtiden tegner lys

På nuværende tidspunkt er udvikling af fiskelassonen drevet af kærlighed til sporten mere end noget andet. Flere med fingeren på pulsen i undervandsjagtmiljøet vurderer imidlertid, at der er stort nationalt og internationalt potentiale for fiskelassonen. I løbet af forår 2020 afholdes kurser i natjagt og sideløbende også i produktion af fiskelassoen, idet enkeltdelene kan købes i Sportsbutikken.dk. Eller som Søren Ebdrup forsigtigt selv formulerer det: ”Fiskelassoen er jo et helt nyt stykke udstyr, og selvom det er et færdigt produkt nu, vil jeg forsætte med at udvikle på den fremover, jeg kan nok ikke lægge det fra mig.  Jeg tror undervandsjagt med fiskelasso bliver ret stort de næste par år. Fiskeriet er spændende og udfordrende, og den kan nemt afløse harpunen på natjagten”.

Nyhedsbrev fra Havfisk.dk