Udskriv

Af Vestergaard

Generelt forbud mod undervandsjagt med dykkerflasker og om natten træder i kraft den 14. august 2019

"Forordningen indeholder et generelt forbud i EU mod undervandsjagt (håndholdte spyd og undervandsharpuner) med dykkerflasker (”lungeautomat”) hele døgnet, og uden dykkerflasker fra solnedgang til solopgang.  Undervandsjagt er derved kun tilladt, hvis der ikke benyttes dykkerflasker, fra solopgang til solnedgang.
Reglen fremgår af forordningens artikel 7 i sammenhæng med artikel 2, og definitionen af ”undervandsharpun” i artikel 6, nr. 49." Den sidste sætning er nok værd at tjekke op på!

Europa-Parlamentets og Rådets forordning er en del af (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger.

Lovteksten er meget lang og fyldt med definitioner - noget gammelt og noget nyt for Danmarks vedkommende. Der skal en del specialkonsulenter "indover" herhjemme, for hvordan og hvorledes disse regler skal implementeres og retsforfølges ved overtrædelser. Her på Havfisk.dk vil vi holde øje med processen...

Læs lovteksten her!