Kendetegn

Sandarten er en slank og smuk fisk, dens ryg og sider er grågrønne med mørkere tværbånd eller sammenvoksede pletter. Bugen er hvidlig. Rygfinnen og sædvanligvis også halefinnen er sortplettede. Hannen kendes let fra hunnen på en tydeligere "pande", hos hunnen er linien fra snudespidsen til den forreste rygfinne jævnt opadstigende. Sandarten er beslægtet med Nilaborren, der er blevet en meget populær spisefisk de seneste år. Sandarten kan blive ca. 1 meter lang. Den vejer sædvanligvis 7-8 kg.


 

Levested og føde

Sandarten er en egentlig ferskvandsfisk, men kan også træffes i Østersøen. Den lever i søer og åer. Udbredelsen i Danmark er i stor udstrækning resultatet af udsætninger. Sandarten optræder ofte i småstimer. Sandarten er først og fremmest udbredt i østersølandene, de østeuropæiske lande og på Balkan.

 

Sandarten er en udpræget rovfisk, den æder småfisk, orme, snegle og insektlarver. Om vinteren er fødeoptagelsen nedsat, i yngletiden æder den ikke.

Mindstemål
 

Ferskvand

50 cm
Fredningstider

 

Ferskvand

01. maj - 31. maj

Sæson

Sæson hele året.