Kendetegn
Sejen er en kompakt og kraftigt bygget torskefisk med underbid. Skægtråden mangler på de voksne fisk og er meget lille hos ungfisk. Ryggen er næsten sort med et svagt blåligt eller olivengrønt skær. Sidelinien er lys og lige. Bugen er nærmest hvid. Sejen kaldes også mørksej og gråsej. Sejen kan blive op til 130 cm.
Levested og føde
Sejen er en stime- og vandrefisk, der lever pelagisk nær overfladen og ned til 250 meters dybde. En almindelig fisk ved skibsvrag og boreplatforme. Udbredt i den nordlige del af Atlanten. I de skandinaviske farvande indtil Skagerrak og sjældnere i den vestlige Østersø.
Som ung æder sejen dyreplankton og fiskeyngel. Dens gællegitterbuer har talrige gællegitterstave, der effektivt sier smådyr fra vandet. Den voksne sej æder foruden pelagiske krebsdyr, sild, brisling, laksesild og ikke mindst egne yngre artsfæller.
Saltvand |
|
Nordsøen, herunder og Limfjorden |
35 cm |
Skagerrak/Kattegat | 30 cm |
Østersøen og Bælterne |
30 cm |
Ferskvand |
Intet mindstemål |
Ikke omfattet af fredningstider.
Sæson
Sæson hele året. Spisekvaliteten topper i månederne juni - december.