Hornfisken kendes på den cylindriske aflange krop med stærkt forlængede over- og underkæber, som danner et næb. Begge disse lange hornagtige kæber har mange nåleformede tænder. Fisken er lang og slank med mørkeblå-grønlig ryg, sølvglinsende, perlemorsagtige sider og lys bug. Ryg- og gatfinne er placeret langt tilbage og sidder nær halefinnen. Skællene er små og løse. Fiskebenene hos hornfisken har en flot grønlig farve, der skyldes, at benene indeholder et ufarligt farvestof (vivianit) ligesom hos ålekvabben. Hornfisk bliver sjældent over 90 cm og et 1 kg.

Levested og føde

Hornfisken lever i de frie vandmasser, gerne i stimer nær vandoverfladen. Den lever i det østlige Atlanterhav fra det nordlige Norge til Sortehavet inklusive farvandene omkring De Britiske Øer og ind i Østersøen. Hornfiskens vandring er helt speciel. Den vandrer i det tidlige forår fra det østlige Atlanterhav ind til De Britiske Øer og videre til Nordsøen, Kattegat og Bælthavet for at gyde. Hovedgydningen finder sted på lavt vand i tangbæltet i maj-juni, men gydeperioden kan godt strække sig noget længere. Efter gydningen fortsætter de danske hornfisk vandringen ind i Østersøen, hvor de æder sig fede, før de i august og september igen vandrer ud i Nordsøen.

Hornfisken lever af krebsdyr, brisling, tobis, småsild, sperling, hvilling, blæksprutter, rejer og dens egen yngel. Hornfisken har en speciel jagtteknik, når den jager småfisk: Den svømmer ind mellem småfiskene, hvor den slår omkring sig med sit lange næb. Herved bedøver den fiskene, som den så let kan samle op bagefter.

Fangstmetode

Hornfisken befinder sig fortrinsvis i vore farvande fra april til maj, hvor den ofte fanges med bundgarn. Den vender tilbage i august til oktober, hvor den er fed af sommerens ædegilde og derfor særdeles velsmagende.

Sæson

Sommer og efterår. Hornfisken ankommer til Nordsøen, Kattegat og Bælterne i april-maj og forlader farvandene igen om efteråret. Spisekvaliteten topper i månederne april, august og september.